Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ikke Christian Eriksen: OB henter landsholdsstjerne

Af Emil Plovgaard
16.01.2026 Kl. 13:12

Den finske landsholdsspiller Anssi Suhonen er ifølge Bild på vej til OB, som allerede fredag kan gennemføre lægetjekket med midtbanespilleren.

Dermed er OB tæt på at sikre sig en ny midtbaneforstærkning kort før transfervinduet for alvor spidser til.

Bild: Anssi Suhonen skifter til OB

Bild skriver fredag morgen, at OB og Hamburger SV er blevet enige om en aftale, som sender Anssi Suhonen til Superliga-klubben. Den 25-årige midtbanespiller har kontraktudløb til sommer, og derfor slipper OB med et relativt beskedent beløb.

Ifølge mediet modtager HSV et femcifret beløb for finneren, altså under 100.000 euro, svarende til under 750.000 danske kroner.

Landsholdserfaring og Bundesliga-baggrund

Anssi Suhonen er central midtbanespiller og har noteret sig for 52 førsteholdskampe for HSV. Han kom til den tyske traditionsklub allerede som teenager i 2017 og har siden opbygget solid erfaring på højt niveau.

Undervejs i sin karriere har Suhonen været udlejet til både Jahn Regensburg og svenske Öster, hvilket har givet ham værdifuld spilletid og international erfaring.

Fast mand omkring det finske landshold

Midtbanespilleren står noteret for 12 A-landskampe for Finland og har været en del af den finske landsholdstrup i flere perioder.

Hvis lægetjekket forløber planmæssigt, kan OB dermed snart præsentere en finsk landsholdsspiller som ny mand i truppen.

Andetsteds er det kommet frem, at Marc Guehi dropper Liverpool til fordel for stor rival. Læs mere her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce