Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Iheanacho takker City og Guardiola efter Leicester-skifte

05.08.2017 Kl. 18:07
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Kelechi Iheanacho har scoret masser af mål, når han har fået chancen hos Manchester City, men chancerne har været få, og torsdag skiftede angriberen så til Leicester.

Iheanacho forlader City efter tre sæsoner på Eithad, og nigerianeren har nu takket klubben.

– Tak til Manchester City for at hjælpe mig med at nå dertil, hvor jeg er i dag. Jeg vil være taknemmelig hele mit liv, indleder han i en video på sin Twitter-profil og fortsætter:

– Jeg vil også takke fansene for at hjælpe mig, når jeg har spillet. De har sunget mit navn. Jeg er så glad, at jeg aldrig vil glemme jer. Jeg vil altid være jer taknemmelig.

– Jeg vil også benytte lejligheden til at takke mine holdkammerater og manageren (den tidligere manager red.), Manuel Pellegrino, for at tage mig ind på førsteholdet og give mig chancen for at spille. Jeg vil altid være ham taknemmelig.

Undervejs lyder der samtidig en tak til klubbens nuværende manager, Pep Guardiola.

– Og til den nuværende manager, Pep Guardiola. Mange tak for at hjælpe mig med at vokse og lære så meget. Jeg vil være dig taknemmelig, for du er en fantastisk manager, og jeg er glad for at arbejde med dig. Tak til Pep og til din stab.

Iheanacho fik fredag sin uofficelle debut for klubben mod Gladbach, da han blandt andet lagde op til en af Jamie Vardys to scoringer.

Annonce