Ighalo bomber videre og sender Watford på syvendepladsen
Inden dagens kamp på Stadium of Light havde Watford vundet de seneste to kampe mod henholdsvis Aston Villa og Norwich.
Odion Ighalo havde scoret i begge opgør, og han skulle også komme på tavlen i dagens kamp mod Sunderland.
Efter fire minutters spil kom nigerianeren først på et indlæg og fik prikket bolden i kassen og scorede dermed sit tiende sæsonmål. Han blev dermed den første Watford-spiller nogensinde, der scorer ti mål i Premier League.
Til sidst var Jermaine Defoe tæt på at gøre det til 1-1, men Heurelho Gomes diskede op med en pragtfuld redning, og dermed fik Watford deres tredje sejr i træk. Med de tre point rykker Watford fra 12.pladsen og helt op på 7.pladsen.
West Ham og Stoke tørnede også sammen på Boleyn Ground, men dette opgør endte uden mål.