Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ibrahimovic: Rooney er en perfekt partner

03.08.2016 Kl. 12:03
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

For første gang spillede Zlatan Ibrahimovic og Wayne Rooney sammen, da Manchester United slog Galatasaray 5-2 i Göteborg. Her startede Ibrahimovic som forreste angriber, mens Rooney lå lige bag ham i en 4-2-3-1-opstilling.

Ibrahimovic scorede én gang, mens Rooney lavede to mål – og de to stjerners samarbejde kan blive nøglen til succes hos Manchester United. Ibrahimovic ser også Rooney som en perfekt partner.

– Jeg mener, at enhver stor spiller kan arbejde med andre store spillere. Det er ikke noget problem. Vi er 11 spillere, ikke kun to spillere, på banen, fortæller den svenske angriber til MUTV ifølge ESPN.

– Det er op til manageren, hvad han ønsker med ham (Rooney, red.). Jeg ser ingen problemer – kun succes. Jeg sagde for mange år siden, at den perfekte partner for en angriber er Wayne Rooney. Han arbejder ikke kun for sig selv, men for angriberen og hele holdet. Jeg er absolut glad for at være en af fyrene omkring ham.

De to superstjerner får endnu en mulighed for at spille sammen, når Manchester United og Everton spiller testimonial-kamp for Rooney i aften. 

Annonce