Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ibrahima Konaté sælges for 303 millioner

Af Emil Plovgaard
17.08.2025 Kl. 17:47

Ibrahima Konaté har gjort det klart, at han ønsker en stor lønstigning af Liverpool, hvis han skal skrive under på en ny kontrakt.

Konaté har kontraktudløb i slutningen af denne sæson, og der er endnu ingen ny aftale på plads.

Real Madrid ønsker at hente den franske forsvarskrumtap, og klubben har en klar plan om at hente ham på en fri transfer i sommeren 2026 og ønsker således at gentage tricket med Trent Alexander-Arnold, der også blev hentet i Liverpool.

Liverpool frygter, at det er, hvad Konaté har tænkt sig at gøre; at løbe sin kontrakt ud og skifte på en fri transfer næste sommer.

Konaté, der i øjeblikket tjener 605.000 om ugen, har krævet, at han fremover tjener 1,7 millioner kroner på ugentlig basis i stedet.

Det skriver Liverpool-journalist Dave OCKOP, der samtidig kan løfte sløret for, hvad Liverpool er klar til at sælge Ibrahima Konaté for. 

De forsvarende Premier League-vindere ønsker, at den 26-årige forsvarsspiller skal indgå en aftale, der i stedet afhænger af præstationsbaserede bonusser.

I mellemtiden ønsker Konaté en større garanteret sum udbetalt, og det er angiveligt, hvad der lige nu skiller parterne ad.

Liverpools plan i tilfælde af en Konaté-afvisning er desuden kommet frem.

Liverpool vil kræve 303 millioner kroner for Konaté, hvis han ikke har skrevet under på en ny kontrakt, inden transfervinduet lukker den 1. september.

Man ønsker ikke en saga som den i sidste sæson, hvor hverken Mohamed Salah, Virgil van Dijk eller Trent Alexander-Arnold havde indgået nye aftaler med klubben indtil et godt stykke inde i sæsonen. Sidstnævnte endte som bekendt med at forlade klubben.

Samtidig er det kommet frem, at en United-legende var tæt på et chokskifte til Liverpool. Læs mere her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce