Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

I rampelyset: Én FCK-stjerne fylder i britiske medier

Af Emil Plovgaard
13.02.2024 Kl. 17:30
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Der er mange vinkler at tage fat på forud for opgøret i Champions Leagues ottendedelsfinale mellem F.C. København og Manchester City tirsdag aften.

Det britiske statsmedie BBC har valgt at dykke ned i historien om Roony Bardghji.

Den blot 18-årige svensker har gjort kometkarriere i den svenske hovedstadsklub, og det bliver der lagt mærke til i udlandet.

Bardghji er ad flere omgange blevet rygtet til Premier League, siden han i 2020 skiftede til F.C. København.

Ifølge Roonys tidligere U19-træner i Malmö FF, Jeffrey Aubynn, som nogen måske husker fra hans tid som aktiv i AGF, er det kun Bardghji selv, der sætter grænser for, hvad potentialet fører til.

– Han havde en meget ydmyg tilgang til alle de ting, han gjorde.

– Han viste på banen, at han har stor tiltro til sine egne evner. Den kombination, krydret med de mange tekniske værktøjer, han har, skillede sig helt klart ud.

– Han har øget sin udvikling hele tiden, siden han forlod Malmö, og han har spillet i Champions League. Hvor langt han kan nå, er op til ham selv, siger Aubynn i et interview med BBC Sport.

Det er første betydningsfulde kamp for FCK i 2024, mens Manchester City næsten har spillet to kampe om ugen hidtil.

PLBOLD.DK er på plads i Parken til opgøret mellem F.C. København og Manchester City, som vi dækker tæt hele dagen.

Inden opgøret, har Pep Guardiola bestemt ikke lagt skjul på sin kærlighed til en anden FCK-spiller – læs mere her.

Annonce