Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

I rækkefølge: Disse klubber fører kampen om argentinsk VM-stjerne

27.12.2022 Kl. 15:12
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Enzo Fernàndez fyrede en fantastisk VM-slutrunde af, og det har resulteret i enorm interesse for den argentinske midtbanespiller.

Flere af Europas største klubber bejler således til Benfica-spilleren, mens også Newcastle har meldt sig ind i kampen om Fernàndez, der blev kåret til den bedste unge spiller ved VM.

Nu kan TyC Sports-journalisten Gastón Edul fortælle, at det er Manchester United, der lige nu er længst fremme i forhold til at have en chance for at hente Fernàndez.

Journalisten hævder, at Manchester United er lige foran Liverpool, mens Real Madrid er nummer tre i køen til verdensmesteren, som Benfica angiveligt kun vil sælge, hvis frikøbsklausulen på knap 900 millioner kroner bliver indløst.

I de seneste dage har der været en række rygter fremme om bud på Fernández fra forskellige klubber, og Benfica kan se frem til en kolossal fortjeneste på argentineren, som blev købt i River Plate i sommerens transfervindue.

Dengang gav Benfica lige under 100 millioner kroner for midtbanespilleren.

Annonce