Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

I Liverpools nye transferstrategi er Jürgen Klopp mere central

Af Morten Bruun Jørgensen
24.11.2022 Kl. 13:29
Jürgen Klopp har fået et større ansvar i Liverpools rekrutteringsstrategi.

Det er i dag blevet meldt ud, at Julian Ward forlader jobbet som sportsdirektør for Liverpool efter denne sæson, og dermed vil han kun nå én sæson med det store ansvar.

Men måske betyder det faktisk ikke så meget for Liverpool, for Jürgen Klopp er henover de seneste år blevet mere og mere involveret i klubbens ageren på transfermarkedet.

I dag skriver The Times, at Jürgen Klopps kontraktforlængelse i april har givet Liverpool en stabilitet på det område, hvorfor tyskeren har fået større ansvar i forhold til at styre transferpolitiken.

Det var således blandt andre Klopp, som pressede på for at hente Luis Diaz i januar, og det var også manageren, som blev rigtig glad for Darwin Nuñez efter Liverpools møde med Benfica i Champions League.

Det er ifølge avisen tegn på, at Klopp har mere kontrol over, hvad der sker på transferfronten i Liverpool, og men Julian Wards afsked efter sæsonen, er det ikke utænkeligt, at Klopp kommer til at spille en endnu større rolle både i januar og til sommer.

Annonce