I lære hos Wenger: Jens Lehmann drømmer om at blive manager
I sommer blev Jens Lehmann ansat som træner i Arsenal, og den tidligere Arsenal-spiller har sidenhen stået i lære hos sin tidligere manager hos the Gunners, Arsene Wenger.
Jobbet som cheftræner er også noget, som Lehmann stiler efter i fremtiden, når han har fået mere erfaring i trænerfaget.
– Assistentrollen er rigtig god for mig i forhold til at lære strukturen og metoderne og få implementeret jobbet på anden række. Men et job som cheftræner er selvfølgelig målet. Nogle ting lærer man bedst, når man gør det selv, fortæller Lehmann i et interview med Sport Bild.
Jens Lehmann spillede for Arsenal fra 2003 til 2008, og igen i en kort periode i 2011, hvor han egentlig havde stoppet sin karriere – men da Arsenal havde store skadesproblemer, vendte han tilbage på fodboldbanen.