Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Hvorfor nøjes med én: Chelsea vil signe to stjerneangribere til sommer

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
09.04.2021 Kl. 12:02
90 Min erfarer, at The Blues leger med tanken om at signe to stjerner til 9'er-positionen.

Chelsea er ifølge flere medier på udkig efter en angriber i sommertransfervinduet, og The Blues er gennem de seneste uger blevet koblet sammen med Erling Håland og Sergio Agüero.

Og der er faktisk en regulær chance for, at Marino Granovskaia tilføjer begge til Thomas  Tuchels trup til sommer. Chelsea leger nemlig med ideen om at signe begge angribere, erfarer 90 Min.

Håland skulle være klubbens helt store drømmesigning til sommer, men den 20-årige nordmand kommer til at koste kassen, og der er konkurrence om ham. Det er der også om Agüero, men han forlader Manchester City på en fri transfer, så der er penge at spare på den argentinske veteran.

Allerede nu skulle Chelsea have været i kontakt med Agüero, og klub og spiller skulle allerede have diskuteret angriberens vilkår for en eventuelt kontrakt. Der er altså lagt i kakkelovnen til to store signings, hvis The Blues beslutter sig for at forfølge både Agüero og Håland – eller Romelu Lukaku, der også er på transferlisten.

Belgieren anses som det bedste alternativ til Håland, men vil også koste en stor transfersum ligesom med Håland. Roman Abramovich og Chelsea skulle derfor være meget bevidste om, at der måske ikke vil være penge til både at signe enten Håland eller Lukaku OG Agüero. Og det er angriberne fra Dortmund og Inter, der har størst prioritet.

 

 

 

Annonce