Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

- Hvis vi hver gang spillede som mod Barcelona, ville vi slutte i top fire

Af Morten Bruun Jørgensen
16.03.2018 Kl. 21:46
Marcos Alonso er meget opsat på at komme i top fire med Chelsea, og han er sikker på, at det kan lade sig gøre – hvis blot præstationerne er lige så gode som i onsdagens Champions League-kamp mod Barcelona.

Stabilitet har ikke ligefrem kendetegnet Chelsea i denne sæson, hvor de har underpræsteret i flere kampe mod dårligere hold i Premier League, mens de har spillet gode kampe mod Atlético Madrid og Barcelona i Champions League.

Senest havde Chelsea ære af Champions League-kampen mod Barcelona i onsdags, selvom de engelske mestre endte med at tabe 3-0 på Camp Nou. Præstationen fra den kamp skal nu videreføres til de sidste otte kampe i Premier League.

Hvis det lykkedes for the Blues er klubbens spanske venstre back, Marcos Alonso, heller ikke i tvivl om, at Chelsea vil slutte sæsonen blandt de fire bedste i tabellen.

– Hvis vi spiller alle kampe, som vi spillede mod Barcelona, så ja. Men det er ikke tilfældet, så det er en anden ting, vi skal tage med i overvejelserne og lære fra dette nederlag og blive stærkere og forbedre sig, fortæller Marcos Alonso til the Telegraph.

– Jeg synes, at der har været mange positive ting i begge kampe mod Barcelona, og jeg synes, at vi skal vise den vilje i de næste kampe. Vi viste indtil sidste minut, at vi kan spille mod ethvert hold, og nu har vi otte finaler, og vi skal sørge for, at vi spiller i Champions League til næste sæson.

I første omgang har Chelsea dog en FA Cup-kamp mod Leicester på King Power Stadium søndag klokken 17.30. 

Annonce