Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Hvis Ten Hag ryger: United tilføjer ny manager til ønskelisten

28.01.2024 Kl. 18:20
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Presset er tungt på Erik ten Hags skuldre, efter at klubben allerede er røget ud af Champions League i denne sæson, ligesom der er ni point op til fjerdepladsen i Premier League.

Kort før jul blev det annonceret, at Sir Jim Ratcliffe og INEOS har købt sig ind i 25 procent af klubben, og det kan sætte yderligere fut under forandringerne hos klubben fra Old Trafford.

Det er ikke utænkeligt, at der kan ske forandringer på trænerpositionen, hvis ikke Erik ten Hags resultater lader sig forbedre inden sæsonafslutningen.

Ifølge The Telegraph er Thomas Tuchel fra Bayern München den seneste til at blive tilføjet klubbens ønskeliste.

Tuchel har tidligere haft fin succes i England, hvor han i 2021 førte Chelsea frem til guldet i Champions League.

De Røde Djævle har blot vundet én ud af klubbens seneste seks Premier League-kampe, ligesom der uden for banen har været flere problemer i løbet af sæsonen.

Erik ten Hag nærmer sig de sidste 12 måneder af sin kontrakt, men han ser frem til at arbejde sammen med INEOS.

– Vi er optimister.

– Vi blev informeret under hele processen, så vi vidste, hvad der foregik. Det er meget godt, og jeg ser frem til at arbejde sammen med dem. Det er meget positivt for Manchester United, ved jeg.

– For nu er vi fokuseret på kampene og at vinde, lød det tidligere fra Erik ten Hag.

Læs også historien om, dengang Manchester United trak sig fra FA Cuppen.

Annonce