Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Hvis rygterne taler sandt: Så vildt et hold får Newcastle til næste sæson

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
04.05.2020 Kl. 14:26
En lang række topspillere er blevet rygtet til Newcastle siden nyheden om, at klubben står til at blive overtaget af rige ejere.

Den officielle overtagelse af Newcastle er ikke sket endnu, men handlen skulle stadig være på skinner, og det skulle stadig blot være et spørgsmål om tid, før Mike Ashley overdrager nøglerne til klubben.

£300 millioner skulle salgsprisen lyder, og klubbens nye ejere – hvor dens saudi-arabiske investeringsfond PiF, styret af Kronprins Mohammed Bin Salman, opkøber 80 procent – skulle ifølge flere medier have ambitioner om at gøre The Magpies til en Champions League-klub.

Den slags planer kræver investeringer, og ifølge blandt andre Football Insider skulle klubbens kommende ejere lige nu forsøge at overtale Mauricio Pochettino til at overtage trænersædet forud for næste sæson.

Derudover skulle den nye ejerkreds også være klar til at investere £200 millioner i klubben fra dag ét, og de penge kan blandt andet bruges til at signe nye topspillere, der kan få Newcastle til at spille med i toppen af tabellen.

Med Kronprins Mohammed Bin Salman i ryggen bliver Newcastle den Premier League-klub med de suverænt rigeste ejere i ryggen. Derfor har der været en overflod af rygter om store spillere, som skulle være på blokken hos den nordengelske klub.

De er næppe allesammen sande, men vi har taget et kig på nogle af de spillere, som er blevet sat i forbindelse med Newcastle, siden nyheden om ejerskiftet kom frem.

Kigger vi på forsvaret først, er der gode chancer for, at man signer Danny Rose først. Tottenham skulle være parate til at sælge for så lidt som £5 millioner, og selvom han ikke er nogen superstjerne, er han en pålidelig back. Denne mulighed virker faktisk realistisk.

Det samme kan måske ikke helt siges om Kalidou Koulibaly, men ifølge franske og italienske medier skulle den 28-årige midterforsvarer have modtaget et kolossalt kontrakttilbud fra The Magpies. Han ventes solgt til sommer, men Newcastle burde kun stå en chance, hvis de er den eneste klub, som har pengene til at byde stort i disse coronatider.

Arturo Vidal fra FC Barcelona skulle angiveligt overveje et skifte til Newcastle, skriver catalanske Mundo Deportivo, da den 32-årige chilener er spændt over ejerskiftet og det fodboldmæssige projekt – ligesom han garanteret også er spændt over den løncheck, man formoder, han må kunne hæve efter et mulugt skifte.

Også Philippe Coutinho er blevet sat i forbindelse med Newcastle. Billig bliver han ikke, men Newcastle kan måske ende med at stå i en situation, hvor de er én af ganske få klubber, som faktisk har råd til at lave store signings, fordi klubbens kommende ejere har så mange penge.

Lidt billigere må man gå ud fra, at Nabil Fekir fra Real Betis ville være. Liverpool-skiftet fik han aldrig, men franskmanden kunne måske komme til Premier League for The Magpies. Der er i hvert fald ingen tvivl om, at Fekir har evnerne til at spille for et bedre hold end Betis, der lige nu ligger nummer 12 i La Liga.

Ajax-midtbanespilleren Donny van der Beek bliver også rygtet til klubben, men der er relativt pålideleige rygter om interesse fra Real Madrid og Manchester United, så vi har svært ved at se hollænderen vælge dem fra og Newcastle til.

På toppen var rygterne om Edinson Cavani nogle af de første, som dukkede op i pressen efter nyt om Newcastles ejerskifte. Uruguyaneren har kontraktudløb med Paris Saint-Germain til sommer, og med nye ejere ved bordet kunne Newcastle nok tilbyde en kæmpemæssig kontrakt til angriberen.

Reelt set er den ikke helt utænkelig, og det virker i hvert fald mere realistisk end rygterne om Fabio Borini.  Den tidligere Liverpool-angriber og Sunderland-flop er et niveau under alle andre, som netop er blevet nævnt, og han har kun scoret to mål i Serie A denne sæson, så det er svært at se, hvor interessen skulle stamme fra.

Herunder kan du se, hvordan The Magpies potentielt kunne stille fra start næste sæson, hvis rygterne viser sig at holde stik –  det gør de nok næppe alle.

 

Annonce