Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

"Hvis det stod til mig" - Denne klub vil Martials kone have ham til

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
15.04.2021 Kl. 15:45
Melanie Martial fortæller i et interview med Get Football News France, hvor hun gerne så sin mand spille.

Hvis det stod til Melanie Martial, skulle ægtemanden Anthony fiske efter et skifte til Real Madrid. Det fortæller konen til Manchester United-angriberen i et interview med Get Football News France.

– Anthony er ligeglad med godt vejr, han vil bare gerne spille fodbold, føle sig tilpas i sine støvler og have det godt på holdet. Men jeg må undskylde over for min elskede, for i mit hjerte, og hvis jeg kun tænkte på mig selv, så spillede han for Reae Madrid. Hala Madrid, siger Melanie Martial til Get Football News France.

Den franske angriber er i øjeblikket ude med en skade, som måske holder ham ude af aktion resten af sæsonen. Generelt har Martial været meget langt fra sit topniveau nærmest hele sæsonen, og skarpheden foran mål har i den grad manglet for den normalt så kliniske afslutter.

Derfor er der nok heller ikke nogen grund til at tro, han skulle stå nær toppen af Real Madrids ønskeseddel. Men Melanie Martial indrømmer også, at hun er glad, så længe manden er det.

– Klubben, han skal skifte til, er den klub, hvor han har det godt. Det er alt, jeg ønsker for ham. Selv hvis han ville spille i 6.division for Ulis, så vil jeg stadig være hans største fan.

Der har været rygter i blandt andet The Express om, at Manchester United kunne være åbne for at sælgeg Martial denne sommer. Spørgsmålet er, om der er et marked for spilleren til den pris, klubben uden tvivl vil kræve for ham.

 

Annonce