Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Hvis Alonso glipper: Bayern vil hente Premier League-manager

Af Emil Plovgaard
08.03.2024 Kl. 16:35

Der bliver rift om Xabi Alonso til sommer, men ikke alle kan få det, som de gerne vil.

Skulle det mislykkes for FC Bayern München at ansætte den 42-årige spanier, har man i stedet udset sig et alternativ fra Premier League.

Således er 44-årige Roberto de Zerbi et emne i den tyske storklub.

Det melder både Christian Falk og Florian Plettenberg fra henholdsvis Bild og Sky Sport denne fredag.

LÆS OGSÅ:

Medie: Liverpool nærmer sig stor aftale

I forhandlinger: Gammel Liverpool-kending på vej tilbage?

Forlader United: Skifter til Chelsea

– Roberto de Zerbi anses også som en kandidat hos FC Bayern.

– Den nye sportsdirektør, Max Eberl, finder italieneren vældig interessant.

– Men i München er de ikke klar til at lade en træner tage sit store hold af assistenter med sig. Det kan blive en forhindring. Det er også et problem, at De Zerbi ikke taler tysk, skriver Falk fredag i sin klumme for Caught Offside.

Plettenberg bakker op om udmeldingen.

– Roberto de Zerbi er på ønskelisten hos FC Bayern, for den 44-årige er en kandidat, hvis det glipper med Xabi Alonso.

– Max Eberl er en stor tilhænger af De Zerbi på grund af hans spillestil og talentudvikling, skriver Plettenberg på det sociale medie X.

Her afkræfter han samtidig en anden mulighed.

– José Mourinho – en stor personlighed og stor manager, men i øjeblikket et emne hos FC Bayern, lyder det videre fra Plettenberg.

Annonce