Hvem er den hurtigste spiller i Premier League? Her er top 20
Der er ingen tvivl om, hvem der er den hurtigste spiller i Premier League, og det har vi alle fået et nyligt bevis på.
I den seneste sæson blev Micky van de Ven målt til at have den højeste tophastighed i den bedste engelske fodboldrække.
Hollænderen viste tirsdag aften også prøver på sin hurtighed, da han tog sagen i egen hånd og drev bolden frem fra eget felt og scorede mod FCK i Champions League.
Hvem er så de hurtigste spillere i Premier League?
Det har Football Manager, der har indgået et officielt samarbejde med Premier League til den nye udgave af det populære spil, givet svaret på.
Micky van de Ven er den eneste spiller fra Premier League, som er udstyret med et 20-tal i hurtighed, som er den højeste værdi, man kan opnå.
Derefter følger to spillere med 19 i hurtighed, men der er tre spillere med 18. Endelig er der også 14 spillere med 17, som runder top 20-listen af.
Her er de 20 hurtigste spillere i Premier League
20. Amadou Onana (Aston Villa) – 17 i hurtighed
19. Ju’nai Byfield (Tottenham) – 17 i hurtighed
18. Liam Delap (Chelsea) – 17 i hurtighed
17. Alejandro Garnacho (Chelsea) – 17 i hurtighed
16. Jamie Gittens (Chelsea) – 17 i hurtighed
15. Dan Ndoye (Nottingham Forest) – 17 i hurtighed
14. Maxence Lacroix (Crystal Palace) – 17 i hurtighed
13. Antonee Robinson (Fulham) – 17 i hurtighed
12. Ola Aina (Nottingham Forest) – 17 i hurtighed
11. Dominik Szoboszlai (Liverpool) – 17 i hurtighed
10. Yankuba Minteh (Brighton) – 17 i hurtighed
9. Jeremie Frimpong (Liverpool) – 17 i hurtighed
8. Ismaila Sarr (Crystal Palace) – 17 i hurtighed
7. Anthony Gordon (Newcastle) – 17 i hurtighed
6. Daniel James (Leeds) – 18 i hurtighed
5. Anthony Elanga (Newcastle) – 18 i hurtighed
4. Jackson Tchtchoua (Wolverhampton) – 18 i hurtighed
3. Erling Haaland (Manchester City) – 19 i hurtighed
2. Adama Traoré (Fulham) – 19 i hurtighed
1. Micky van de Ven (Tottenham) – 20 i hurtighed
Arsenal syner stor dansk profil
Arsenal har et rigtig godt øje til en dansk spiller, som gennem et godt stykke tid også har markeret sig med gode præstationer.
Tidligere på ugen kunne mediet Bold fortælle, at den engelske storklub har sendt scouts afsted for at kigge nærmere på midtbanespilleren Silas Andersen i løbet af denne sæson.
Meldingen fra mediet gik også på, at The Gunners formentlig vil være til stede i forbindelse med aftenens Conference League-kamp.
Silas Andersen spiller til daglig for den svenske klub BK Häcken, som torsdag aften skal op mod Brøndbys overmænd i form af Strasbourg.
Hvem er Silas Andersen?
Han er 21 år gammel og har været en del af FC Københavns ungdomsarbejde, inden han i 2021 foretog et opsigtsvækkende klubskifte.
Han fik et tilbud om at skifte til den italienske storklub Inter, hvor han blev en del af deres U19-mandskab.
Efter et par år med en del kampe for ungdomsholdene hos Inter drog han videre til hollandske Utrecht, hvor han kæmpede for at slå igennem på førsteholdet.
Det lykkedes imidlertid ikke, og i januar skiftede han så til BK Häcken, hvor han straks har fået masser af spilletid og er blevet en stor profil.
Derfor var der også bud efter ham fra FC København i sommerens transfervindue, men han er stadig i den svenske klub, hvor han har kontrakt til udgangen af 2028.
Premier League lurer i horisonten for danskeren
Om Arsenal og Premier League på et tidspunkt bliver aktuelt for Silas Andersen, må tiden vise, men han er selv meget opsat på at komme til England.
I oktober talte Bold med midtbanespilleren, som var afsted med U21-landsholdet, og her lagde han ikke skjul på sin drøm om at komme til Premier League på et tidspunkt.
– Premier League er jo Premier League. Det kunne være fedt at komme til, sagde han.


















