Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Hvad nu, Chelsea? Derby og Lampard snakker om kontraktforlængelse

Af Morten Bruun Jørgensen
15.06.2019 Kl. 12:30
Frank Lampard er et varmt emne for Chelsea, men han snakker kontraktforlængelse med Derby.

Fredag gik forlydningerne på, at Chelsea endnu ikke havde taget kontakt til Derby for at få fingrene i Frank Lampard, og nu kan det også tyde på, at the Blues kan få endnu sværere ved at snuppe englænderen denne sommer.

Således skriver den troværdige the Telegraph-journalist, John Percy, på Twitter, at Derby og Frank Lampard er begyndt at snakke omkring en ny kontrakt.

Det er vidt og bredt kendt, at den 40-årige manager er et meget varmt emne til at afløse Maurizio Sarri i Chelsea, men nu er der altså forhandlinger vedrørende en ny aftale med Derby undervejs for englænderen, som sidste efterår overtog styringen i the Championship-klubben.

Hvor dette efterlader Chelsea er endnu uvist, men the Blues havde i forvejen udsigt til at skulle betale over 30 millioner kroner i kompensation til Derby for at snuppe Frank Lampard, men det kan nu vise sig at blive endnu sværere – eller dyrere – at få den tidligere topspiller.

Annonce