Hvad indeholder en PL-kontrakt?
Mark Lawrenson, der er tidligere Liverpool-spiller og nu journalist på BBC, fortæller nu, hvad en Premier League-kontrakt indeholder.
– En kontrakt indeholder en grundløn, sign-on fees (et beløb for at underskrive kontrakten, red.), loyalitetsbonusser, kamp- og mål-bonusser, clean sheet-bonus (hvis man er målmand eller forsvarsspiller) og image-rettigheder. Derudover kan spilleren og agenten forhandlede yderligere klausuler på plads, fortæller Matthew Buck, der er direktør i Professional Footballers’ Association.
Løn
Alle spillere får en grundløn. De spillere i Premier League, der tjener mest, har en ugeløn på £250,000 – gennemsnittet ligger på £25,000-30,000 om ugen.
Bonusser
Efter Financial Fair Play er kommet ind i billedet er flere klubber gået over til præstationsbaserede kontrakter. Det vil sige, at spillerne får en mindre grundløn, mens bonusserne stiger. Det er dog ikke til at spå, hvad der vil være bedst for den enkelte spiller, men de fleste vil derfor ikke have noget i mod at komme ind med 30 sekunder tilbage af en kamp. Man kan derfor også godt forstå, at målmænd bliver sure, hvis en spiller snorksover med to minutter igen, og modstanderen scorer, når man er foran med 4-0.
– Jeg kender nogle spillere, som har fået en stor målbonus, og det overrasker mig ikke at se dem skyde fra alle vinkler og distancer, fortæller Kevin Davies.
Mange klubber vil hellere give en højere grundløn og mindre bonusser, da man er bange for, at spilleren er mindre fokuseret på holdets vegne.
Frikøbsklausul
Spilleren og klubben kan blive enige om en pris, som klubben skal acceptere, hvis de modtager et bud i samme størrelse. Her kan man også indskærpe til bestemte klubber, hvilket angiveligt var sagen med Demba Ba. Frikøbsklausulen lå på £7 millioner, hvis buddet kom fra Chelsea, Manchester United, Manchester City eller Arsenal.
Øvrige klausuler
Der er ingen grænse for, hvad man kan lave af klausuler i en kontrakt. Ifølge den tidligere Crystal Palace-formand, Simon Jordan, havde den tidligere Liverpool-spiller, Neil Ruddock, en klausul i kontrakt, at han vil blive trukket i løn, hvis det blev dokumenteret, at han var overvægtig.
Image-rettigheder
Her får spilleren en vis procentdel af det, som klubben tjener på spillerens navn eller ansigt i forbindelse med reklame. Mesut Özil har formentlig allerede solgt en del trøjer i Arsenal, og her vil han også få en bid af kagen.