Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Hund blev fundet: Tidligere Premier League-angriber må hoste op

26.12.2021 Kl. 09:04
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED
Tilbage i 2019 blev Daniel Sturridges hund stjålet fra et hus i Los Angeles. Dengang tilbød Sturridge en belønning til den, der bragte hunden tilbage. 
 
Foster Washington, bedre kendt som rapperen Killa Fame, delte dengang billeder på sociale medier og sørgede for, at hunden blev bragt tilbage til Sturridge. 
 
Pengene kom dog ikke til Washington. 
 
Nu er der så faldet en afgørelse i sagen; domstolen i Los Angeles har beordret Sturridge til at betale Washington 30.000 dollars, svarende til knap 200.000 danske kroner. Det skriver The Telegraph  
 
Der blev afsagt en udeblivelsesdom, hvilket betyder, at Sturridge i sin tid ikke reagerede på klagen om, at han skulle udbetale de penge, han ikke fik gjort. 
 
Washington udtalte efterfølgende, at han har følt svigt fra Sturridge. 
 
– Forhåbentlig betaler han og forsøger ikke at appellere det, sagde Washington
 
– Jeg er spændt på det. Jeg har kæmpet for denne sag i over et år, jeg kan ikke tro, at den er slut. Da vi fandt hunden, troede jeg, at mit liv ville blive bedre.
 
Selv har Sturridge sagt, at han er "taknemmelig" for, at hunden er tilbage, og at han har betalt en belønning til en "ung dreng, der fandt min hund." 
 
Sturridge har tidligere optrådt i Premier League for både Manchester City, Chelsea og Liverpool. 
 
 
 
 
 
 
Annonce