Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Hull: Skal bruge to sejre mere

Af Redaktionen
28.02.2014 Kl. 12:36
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Hull City ligger lunt i svinget i forhold til at sikre sig endnu en sæson i Premier League, og Hull-manager Steve Bruce fortæller nu, at to sejre vil være nok til at holde dem i Englands fineste selskab.

Efter oprykningen til Premier League blev Hull City straks anset som en af kæmpefavoritterne til at tage turen direkte ned igen, men Steve Bruce og hans tropper har chokeret hele ligaen.

Således er tigrene inden den kommende spillerunde placeret på en imponerende 11. plads i tabellen, og manager Steve Bruce tror på, at to sejre mere er nok til at sikre dem overlevelse.

– Jeg sagde for syv måneder siden, at vi havde brug for ti sejre, og hvis man får ti, så er det altid nok til at sikre dig, efter min mening, meddelte Bruce.

– Det har hele tiden været målet. Vi har vundet otte, og det har været svært at få så mange sejre.

– Vi går ind i marts nu, der er ti eller elleve kampe tilbage, og vores mål er nu at blive hvor vi er i ligaen.

Hull City er trods 11. pladsen blot seks point over nedrykningsstregen, men kan trække længere fra, når Newcastle lørdag gæster The Circle.

Annonce