Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Hull retter blikket mod Merseyside

28.08.2013 Kl. 18:54
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Liverpool Echo erfarer, at Hull City Tigers skulle have interesse i Evertons Victor Anichebe.

Steve Bruce jagter angiveligt stadigvæk en ekstra angriber, inden transfervinduet smækker i mandag aften, og Anichebe kunne meget vel ligne den angriber, som Hull kunne have interesse i.

Den nigerianske angriber ser umiddelbart ikke ud til at være en del af Roberto Martinez’ planer i denne sæson, og derfor kunne Anichebe formentlig fristes af mere regelmæssig spilletid hos oprykkerne.

Den eneste hæmsko, der kunne spærre en handel, er Evertons krav for at lade den 25-årige frontløber gå. Ifølge Liverpool Echo kan Hull formentlig ikke opfylde de krav, så hvis Merseyside-klubben ikke er villige til at gå på kompromis, så kan handlen allerede afskrives nu.

Vi afventer dog og ser, om Hull skulle byde, inden klokken rammer midnat på mandag.

Victor Anichebe optrådte 26 gange for Everton i Premier Leauge-regi i den forgangne sæson under David Moyes’ ledelse, men den possession-inspirerede Martinez ser ikke ud til at ville benytte ham i denne sæson. Han blev indskiftet i weekendens opgør mod Norwich dybt inde i overtiden, som formentlig blot var for at trække tiden ud.

 

Annonce