Hull-indkøb glad for ambitionsniveau
Shane Long er skiftet fra West Brom til Hull, og den irske landsholdsangriber forklarer sit skifte med klubbens høje ambitionsniveau.
Hull City har været et af de mest aktive hold i dette transfervindue, og har foruden Nikica Jelavic også bragt Shane Long til klubben.
Og sidstnævnte er meget glad for at have skiftet West Brom ud med Hull, og forklarer blandt andet sit skifte med, at Hull viser et stort ambitionsniveau.
– Klubben viser store ambitioner, forklarede Long i et eksklusivt interview.
– Hvis du kigger tilbage på i sommers, hvor Tom Huddlestone og Jake Livermore begge kom hertil, og nu i denne uge hvor både Nikica Jelavic og jeg har skrevet under, så kan du tydeligt at, at klubben ved at de er gode nok til at være i Premier League. Klubben har forstærket sig i alle transfervinduer, og det er et rigtig godt tegn, fortsatte Long, som håber, at han kan bidrage med masser af mål i den stribede Hull-trøje.
– Forhåbentligt er alle penge godt brugt, og nu er det op til mig at bevise det, ved at score mål. Jeg håber at kunne gøre det hurtigst muligt.
26-årige Shane Long har skrevet under med Hull på en tre og et halvt år lang aftale.