Hugo Ekitiké dummede sig: Så mange kampe misser han
Hugo Ekitiké har fået en solid start i Liverpool-trøjen.
Den 23-årige franske angriber, der blev hentet for over 600 millioner kroner i Eintracht Frankfurt, har fået stor tiltro fra Arne Slot i sæsonindledningen.
Her er det blevet til fem scoringer og én assist for den hurtige frontløber fordelt over samtlige turneringer. I samme tid har den tidligere PSG-angriber skrevet historie.
Tirsdag aften blev han endvidere matchvinder for The Reds, der snuppede sin syvende sejr på stribe.
Det gik ud over hårdtkæmpende Southampton fra Championship, der blev besejret med 2-1 på Anfield i Carabao Cup, hvor en nyindkøbt stjerne måtte udgå med en skrækskade.
Her dummede Hugo Ekitiké sig gevaldigt i forbindelse med jubelscenen, hvor han smed trøjen.
Franskmanden havde lykkeligt glemt alt om, at han tidligere havde modtaget et gult kort for at slå en bold væk i regulær frustration. Derfor blev han udvist, hvilket nu kaster en karantæne af sig.
Hvor længe er Hugo Ekitiké i karantæne?
Den hovedløse handling mod The Saints, som Arne Slot sidenhen har reageret ret voldsomt på, betyder nu, at spydspidsen kommer til at misse den næste kamp.
Her skal Liverpool en tur til Selhurst Park for at tørne sammen med Crystal Palace.
Ifølge Daily Star vil Ekitiké igen være spilleberettiget, når Merseyside-klubben skal i aktion mod Galatasaray i Champions League-regi i næste uge.
I Istanbul skal Arne Slots tropper forsøge at hente en ny sejr i den fineste europæiske turnering, hvor de har tre point efter første kamp mod Atlético Madrid.
Filip Jørgensen havde en mareridtskamp for Chelsea tirsdag aften. Her er bedømmelsen af danskeren.
Fik du læst: Gigantisk Liverpool-transfer går i vasken.


















