Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Hughes: United-spillerne stoler ikke på holdkammerat

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
11.02.2021 Kl. 09:03
Mark Hughes føler, det er nemt at se, hvordan holdkammeraterne endnu ikke stoler på Donny van de Beek.

Donny van de Beek scorede i sin debut for Manchester United mod Crystal Palace i sæsonens åbningskamp, men sidenhen er det kun blevet til én assist i Carabao Cuppen og meget sporadisk spilletid.

Da han så fik chancen fra start i tirsdagens FA Cup-kamp mod West Ham, skuffede han, mener den tidligere Manchester United-profil Mark Hughes. Han synes ikke, det ser ud til, at holdkammeraterne stoler på ham endnu.

– Man sidder med en fornemmelse af, at de andre spillere ikke stoler på ham på bolden endnu. Når spillere som Fred og Matic kigger op og ser efter spilmuligheder, er det som om, de ser bort fra Van de Beek og i stedet ser folk som Martial og Greenwood, siger Hughes til Talksport.

– Han har skuffet. Han spiller for Manchester United, og han bliver nødt til at vise mere, end han gør lige nu, når han får chancen.

 

Annonce