Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Hughes: Har aldrig set noget lignende

02.11.2013 Kl. 19:56
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Stoke-keeperen Asmir Begovic scorede fra eget felt, da Stoke tidligere på dagen spillede 1-1 med formstærke Southampton, og efter opgøret indrømmede manager Mark Hughes, at det var et heldigt mål.

Der var ikke spillet mere end tolv sekunder på Britannia Stadium, før de fremmødte Stoke-fans fik noget at varme sig på i den massive blæst, da Stoke-målvogter Asmir Begovic formåede at score fra eget felt, og efterfølgende erkendte manager Mark Hughes, at det var et meget bizart mål.

– Det var selvfølgelig et heldigt mål, faktisk ret bizart, men vi er taknemmelige for det, tilføjede Mark Hughes til Stoke Player.

– Man kunne se, at lige så snart de to midtstoppere besluttede sig for at lade bolden hoppe, så ville målmanden være i problemer.

– Jeg tror aldrig jeg har set noget lignende. Det var godt for os, men det var en svær kamp for begge mandskaber, og uheldigvis ødelagde vejrforholdene det, fortsatte Hughes, med tanke på det meget blæsende vejr, inden han humoristisk efterfølger:

– For at give Asmir (Begovic, red) noget kredit, så var det virkelig et teknisk perfekt spark. Han var meget glad for det, og fortalte mig, at han ser frem til at score et par mål mere.

– Men set i bagklogskabens klare lys, så var vinden sværere, når man havde medvind, end når man havde modvind. Jeg synes, at Southampton var bedst i første halvleg, mens vi var dominerende efter pausen, i forhold til chancer, med henblik på at vinde kampen. D

Det bizarre mål faldt allerede efter tolv sekunder, men er dog stadig ikke det hurtigste af slagsen i Premier League-regi. Dette står den tidligere Tottenham-klippe Ledley King noteret for, da han scorede efter blot ti sekunder tilbage i år 2000.

Annonce