Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Hudson-Odoi og fire andre Chelsea-talenter er udtaget til U21-landsholdet

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
14.03.2019 Kl. 12:00
Fem Chelsea-talenter er blevet udtaget til det engelske U21-landshold.

Callum Hudson-Odoi har allerede repræsenteret The Three Lions på U19-niveau syv gange, men med torsdagens udtagelse er det første gang, at Chelsea-stortalentet bliver udtaget til det engelske U21-landshold.

Han får følgeskab af fire andre unge spillere fra The Blues' talentakademi i form af Tammy Abraham, Jake Clarke Salter, Jay Dasilva og Fikayo Tomori til de kommende venskabskampe mod Polen og Tyskland.

Generelt er talentmassen i England i øjeblikket så massiv, at den engelske U21-landsholdstrup ser vanvittigt giftig ud på papiret.

Aaron Wan-Bissaka, Phil Foden, James Maddison og Ryan Sessegnon er blandt andet også blevet udtaget til testkampene, som indgår i U21-landstræner Aidy Boothroyds forberedelser til sommerens Ungdoms-EM.

 

Annonce