Huddersfield-back roser sommerens indkøb
Huddersfield rykkede op til Premier League via playoff i sidste sæson, og oprykkerne har allerede hentet adskillige forstærkninger til den kommende sæson.
Danske Mathias Zanka Jørgensen og Jonas Lössl er blandt disse, og klubbens tyske back, Chris Löwe, har store roser tilovers for indkøbene.
– Jeg synes, at vi har hentet nogle rigtig, rigtig gode spillere, og alle kommer til at kæmpe om at starte mod Crystal Palace (den 12. august red.), siger han ifølge The Huddersfield Daily Examiner og tilføjer:
– Det vil hjælpe alle spillere til at presse det sidste ud af dem selv, og det er en god ting, at vores trup er så stærk.
Huddersfield har desuden hentet navne som Kasey Palmer, Danny Williams, Elias Kachunga, Scott Malone, Tom Ince, Aaron Mooy og Steve Mounié.