Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Howe revser Premier League-klubber: Skruer prisen i vejret

Af Emil Plovgaard
02.09.2022 Kl. 18:37
Eddie Howe er ikke tilfreds med flere Premier League-klubbers ageren i forbindelse med transfervinduet.

Newcastle havde ikke megen held med at hente andre spillere i Premier League.

– Klubber i England vil ikke hjælpe os. Det bliver vi nødt til at leve med, det er en del af, hvor vi er i øjeblikket, siger Eddie Howe ifølge Daily Mail.

– Vi har helt sikkert fundet ud af, at der er ingen, som vil gøre os en tjeneste. Fortællingen om os har ændret sig. Klubber i England sætter prisen i vejret, hvis det er Newcastle, der henvender sig. Det er samme billedet rundt om i verden, det skal vi vænne os til.

Artiklen fortsætter under videoen.

– Derfor har vi været nødt til at trække os fra en del forhandlinger, for jeg føler, det er meget vigtigt, at vi ikke bliver set som en klub, der betaler, hvad der ønskes. Det skal være retfærdigt.

Newcastle brugte 115 millioner pund på fire spillere i sommerens transfervindue.

The Magpies har fået en skidt begyndelse på denne Premier League-sæson. Det er blevet til seks point i fem kampe, hvilket efterlader klubben på en 12.-plads.

Annonce