Hooper: Vi skal gå efter sejren
Gary Hooper er endelig begyndt at score for Norwich efter en skadespause, og han mener, at man skal gå efter sejren i rundens opgør mod Laudrup og co.
Hooper skiftede fra Celtic i sommers, og skotten har scoret et par mål i de seneste kampe.
– Det tager tid, men vi har spillet sammen nogle få gange, og man kan begynde at se resultaterne af det nu, fortalte han The Sun.
– Holdet skal skabe chancerne for mig, og så skal jeg tage dem – men vi har vist, at vi kan spille sammen og vinde.
– Swansea er et godt hold, og de kan spille bolden op fra forsvaret dagen lang. Men vi er på hjemmebane, det er vores stadion, og vi skal gå efter sejren, afsluttede angriberen.
Også klubbens manager, Chris Hughton, er tilfreds med, hvordan tingene har udviklet sig for Hooper.
– Han har altid været en målscorer. Men han kan meget mere. Han placerer sig alle de rigtige steder og laver gode løb. Så vi ved, at hvis vi giver ham den rigtige assistance, vil han score mål.