Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Holtby er glad i Tottenham

26.09.2013 Kl. 14:43
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Lewis Holtby cementerer, at han er glad i Tottenham, selvom konkurrencen er benhård.

23-årige Holtby får endnu sværere ved at tilspille sig en plads på André Villas-Boas’ holdkort, eftersom klubben har handlet flittigt ind henover sommeren, hvilket bl.a. har bragt offensivprofiler såsom Chadli, Lamela og Eriksen til London, men den tyske midtbanespiller fastslår, at han stadigvæk er glad i Tottenham.

– Jeg ved godt, at Tottenham vil gøre noget stort, og jeg ved, at de kommer til at have en rigtig god og stærk trup. Jeg ønsker at være en del af denne, fortæller tyskeren ifølge Mirror, inden han fortsætter:

– Jeg vidste, da jeg kom til Tottenham, at det ville være meget hård og en svær udfordring.

Holtby forklarer ydermere, at han bare kunne have blevet i Schalke 04, hvor han var selvskrevet på holdkortet, hvis han ikke ville tage udfordringen op i hans drømmeliga, som er den engelske Premier League.

– Jeg ønskede denne udfordring. Jeg kunne være blevet i Schalke, hvor jeg kunne have spillet hele tiden, forklarer han entydigt.

– Men jeg ville have denne test og opfylde min drøm om at spille i Premier League for en topklub, afslutter han overfor Mirror.

Holtby er af tysk afstamning, men har engelsk blod i årerne. Han er spillerberettiget til det tyske landsholds, hvor han primært er at finde på deres U21-trup, men den venstrebenede spilfordeler er også noteret for tre A-landsholdskampe.

Annonce