Hollandsk VM-profil vil overveje sine muligheder
Hollands defensiv overraskede stort til VM i Brasilien, hvor det blev til hele fire 'Clean Sheets', heriblandt mod Brasilien og Argentina.
Her var en oftest overset Ron Vlaar en af profilerne på et hollandsk mandskab, der vandt bronze.
Flere europæiske klubber har naturligvis fået øje på hollænderen, hvor den mest seriøse interesse er italiensk, nærmere bestemt fra Lazio.
Villa-stopperen har kun et år tilbage af sin kontrakt med Birmingham-klubben, hvilket kan bane vejen for et sommerskifte, hvis der ikke kommer en forlængelse på bordet.
Vlaar, der stadig er på ferie, vil snarest overveje sine muligheder med sin agent.
– På søndag vender jeg tilbage til Birmingham. Jeg har stadig et år tilbage af min kontrakt med klubben, og klubben vil ikke miste mig, fortæller Vlaar til hollandske Voetball Centraal.
– Jeg har ikke planer om et skifte, men jeg vil mødes med min agent snarest, så vi kan diskutere de forskellige muligheder.