Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Hollandsk starter slagtes: "Han gjorde nærmest alting forkert"

Af Emil Plovgaard
25.11.2022 Kl. 18:56
I Holland er der skuffelse over 1-1-resultatet mod Ecuador.

Holland spillede 1-1 mod Ecuador fredag, og det er der selvsagt skuffelse over i Tulipanlandet.

En af de spillere, der får kritik, er den 24-årige midtbanespiller Teun Koopmeiners, der til daglig optræder for italienske Atalanta.

Den tidligere hollandske landsholdsspiller Pierre van Hooijdonk, der blandt andre repræsenterede klubber som Celtic, Benfica og Feyenoord gennem sin karriere, var i hvert fald alt andet end tilfreds med Koopmeiners' indsats i fredagens remis.

– Han var for langsom, han var for stædig i sine aktioner, og han tabte bolden for tit i possessionsspillet, siger den 52-årige hollænderen til den hollandske TV-station.

– Jeg ville gerne se ham på sit bedste, men han gjorde nærmest alting forkert i dag, fortsætter kritikken.

Pointdelingen mellem Holland og Ecuador betyder, at de to mandskaber begge topper gruppen inden den sidste runde med fire point hver.

Herefter følger Senegal på tredjepladsen med tre point, mens værtsnationen Qatar altså er røget ud af VM-slutrunden som følge af fredagen remis.

Netop Qatar er modstanderen for Holland i den sidste gruppespilsrunde.

Annonce