Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Hollandsk medie: Blind forlader Manchester United indenfor 48 timer

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
12.07.2018 Kl. 08:10
De Telegraaf skriver torsdag, at Daley Blind kan færdiggøre sit skifte til Ajax indenfor 48 timer.

Daley Blind er faldet længere og længere ned i hierakiet på Old Trafford, efter José Mourinho overtog roret i 2016. 

Spilletiden i sidste sæson var begrænset, og Blind vil gerne genforenes med sin gamle klub, Ajax, hvilket Manchester United umiddelbart ikke har tænkt sig at sætte en stopper for.

Ifølge det hollandske medie, De Telegraaf, skulle Blinds skifte til Ajax faktisk allerede blive en realitet indenfor de næste 48 timer.

Ajax har nemlig travlt med at sikre Blind, fordi den hollandske traditionsklub forsøger at opruste gevaldigt op til klubbens Champions League-kvalifikationskampe i slutningen af juli.

Desuden flyver Manchester United på klubbens pre-season tour på søndag, og Ajax ville foretrække, at Blind ikke blev nødt til at boarde flyet med sine tidligere holdkammerater.

De Telegraaf har hovedsæde i Amsterdam og plejer at være pålidelige med deres Ajax-rygter, så mon ikke et skifte er under opsejling. 

Annonce