Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Hollandsk legende: Denne spiller er forskellen på LFC og City i år

Af Rasmus Bendrup
17.02.2020 Kl. 21:03
Ifølge Ruud Gullit er det Virgil van Dijk, der er skyld i, at klubben ligger så langt fra hinanden i Premier League-tabellen.

Liverpool i skrivende stund svimlende 25 point foran Manchester City, som dog har en kamp i hånden.

Dette er status i Premier League, hvor Liverpool efter 26 runder er klar étter, mens Manchester City kæmper med Leicester om andenpladsen i ligaen.

Og den massive forskel bunder i kvaliteten på én spiller, mener den tidligere Chelsea-spiller og hollandske legende, Ruud Gullit.

Han peger nemlig på Virgil van Dijk som værende den helt store faktor i Liverpools jagt på Premier League-trofæet i denne sæson, hvor man endnu ikke har tabt.

– I Barcelona havde de Carles Puyol, og de havde et godt forsvar. Hvis ikke man har det, har man ikke friheden til at score, som man vil, da man altid lukker mål ind. 

– Pep Guardiola købte fire forsvarsspillere, og de har ikke kunnet gøre arbejdet, og det er en vigtig faktor at have forsvarere, som gør deres arbejde. Mange hold forsvarer sig ikke godt, men da Liverpool købte van Dijk, løste de dét problem, lyder det fra Gullit ifølge Manchester Evening News.

Liverpool har blot indkasseret 16 mål i de 26 kampe, som hidtil er blevet spillet i ligaen, hvilket vidner om et bundsolidt forsvar. Dette er klart færrest af alle, da nærmest forfølger er Sheffield United, som har lukket 24 mål ind.

Annonce