Holland presset: Virgil van Dijk får massiv kritik
Virgil van Dijk og Holland kom i problemer mod letvægterne fra Litauen søndag aften.
VM-kvalifikationsopgøret endte med en smal sejr på 3-2 til de orangeklædte gæster, men det holdte hårdt undervejs.
Memphis Depay og Quinten Timber sendte hollænderne i front med 2-0, men Litauen kom tilbage på 2-2.
Derefter skulle afgørelsen først findes efter mere end en times spil, hvor Depay igen var på pletten med et stærkt hovedstødsmål.
Efter sejren på 3-2 til Virgil van Dijk og kompagni var det heller ikke lutter rosende vendinger, der blev sendt i retningen af Liverpool-kaptajnen.
Virgil van Dijk i problemer
Mediet Ons Oranje gav ham en rating på 6 ud af 10 med forklaringen:
– Vandt mange dueller i luften, men kæmpede også til tider mod det litauiske angreb. Ikke hans bedste aften i Oranje.
Voetbal Primeur var enig i den betragtning og karakterbedømmelse.
– Spillede ikke en stor kamp, men var betydeligt bedre end sin partner in crime Stefan De Vrij. Van Dijk bidrog stadig med dybe bolde hist og pist til opbygningsspillet.
I mellemtiden gav De Telegraaf en lidt højere rating på 6,5 ud af 10 og tilføjede:
– Van Dijk vil altid være en leder. Han gjorde ikke spektakulære ting, men forsøgte at skabe noget med sine dybdeafleveringer, lyder det fra mediet.
Litauen indtager en placering som nummer 143 på FIFA’s verdensrangliste, mens ‘Oranje’ er nummer syv. Derfor var det ingenlunde nogen overbevisende sejr.
Det danske landshold møder Grækenland i aftenens VM-kvalifikationskamp, hvor en spiller er vraget.
Her kan du se den forventede danske startopstilling, hvor posen er blevet rystet.
Historikeren Michael Kjærbøl har desuden skrevet en optaktsanalyse til opgøret. Læs den lige her.


















