Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Holland hev tre point i hus efter sene scoringer.

Af Jeppe Augustsen
21.11.2022 Kl. 18:02
To sene scoringer sikrede Holland en 2-0-sejr over Senegal.

Flere Premier League-spillere var i aktion i aftenens kamp mellem Holland og Senegal. 

Virgil van Dijk og Nathan Aké var med fra start for hollænderne, mens Edouard Mendy, Kalidou Koulibaly, Nampalys Mendy, Idrissa Gueye og Cheick Kouyate startede for Senegal.

Det var ikke en kamp, der var præget af flot spil og store chancer. Derfor lignede det også, at kampen skulle ende i en nulløsning.

Men sådan gik det dog ikke.

I slutminutterne steg Cody Gakpo til vejrs på et indlæg fra Frenkie de Jong og headede Holland på 1-0. 

Senegal blev dermed nødt til at satse, og det kostede. Otte minutter inde i dommerens tillægstid gjorde Davy Klaassen det til 2-0.

Dermed fik Holland en vigtig sejr i Gruppe A og deler førstepladsen med Ecuador, som også vandt 2-0 i deres første kamp over Qatar.

Annonce