Hollænder jubler over United-skifte: "Jeg er meget stolt"
Det er endnu ikke bekræftet, men det er kun spørgsmål om tid, før Tyrell Malacia bliver præsenteret som ny spiller i Manchester United.
Den hollandske back er i det engelske forud for sit skifte.
I et interview med De Telegraaf fortæller Tyrell Malacia, at han er meget stolt over skiftet til Old Trafford.
– Jeg er meget stolt og taknemmelig over, at jeg får denne mulighed. Det sker ikke for alle, og jeg er klar over, at arbejdet om at nå et højere niveau kun lige er startet. Dette er en belønning for det hårde arbejde gennem min karriere, siger Tyrell Malacia til De Telegraaf.
Artiklen fortsætter under videoen
– Det er en af de største klubber i verden med et fantastisk stadion, vidunderlig historie og mange topspillere, som har været der. Jeg har altid fulgt Manchester United, fordi Robin van Persie spillede der. Derfor fik jeg en ekstra fornemmelse med det.
– Som ungdomsspiller i Feyenoord var vi i Manchester United for at spille en ungdomsturnering, og dengang sagde jeg til mig selv: "Her kommer jeg tilbage til". Nu er det gået i opfyldelse, og det er naturlivis vidunderligt, lyder det fra Tyrell Malacia.
Manchester United betaler efter sigende €17 millioner for den unge back, som inkluderer €2 millioner i bonusser.