Hollænder er ikke overrasket over Erik ten Hags problemer
Erik ten Hags problemer hos Manchester United er ikke nogen overraskelse for den tidligere Everton-hollænder Andy van der Meyde.
Ten Hag må i øjeblikket føle, at presset hober sig op hos Manchester United efter en skuffende start i både Premier League og Champions League i denne sæson.
Søndag blev det til et 3-0-nederlag til ærkerivalerne fra Manchester City på eget græs.
Det fik igen debatten til at rejse sig om, hvorvidt Erik ten Hag er den rette person til at føre Manchester United til succes.
Trods store indkøb i sommer, glider Manchester United stille og roligt længere væk fra toppen af engelsk fodbold.
Van der Meyde er ikke overrasket over nedturen for De Røde Djævle. Hollænderen insisterer på, at det kræver andet end penge, hvis man skal sammensætte et godt hold.
– Lad ham komme tilbage til Ajax og genopbygge holdet. Det ville være godt.
– Tingene kan ændre sig hastigt i fodboldens verden. Man kan ikke købe sig til et hold. Man er nødt til at smede et hold sammen, siger van der Meyde ifølge Sport Witness.
TOPHISTORIER LIGE NU
1. Legende revser Ballon d'Or: "En farce"
2. Afsløring: Sådan stemte Danmark til Ballon d'Or
3. Vidste du det? Messi fik denne unikke gave til 3,8 mio. kroner