Holdkammeraterne svigter: Derfor scorer Højlund ikke mål
Der står et stort, rundt nul ud for Rasmus Højlunds måltotal i Premier League denne sæson.
Angriberen har ellers haft 12 kampe til at få hul på bylden i den bedste engelske række, men det forløsende mål lader indtil videre vente på sig for den danske landsholdsspiller.
Det er der flere årsager til, og dem kigger vi nærmere på i videoen herunder.
Som der fortælles i videoen, har Højlund bestemt haft muligheder for at få scoret i denne Premier League-sæson, for der er således kun fire spillere, som har misbrugt flere store chancer end danskeren.
Han har dog især på det seneste også oplevet, at holdkammeraterne har svigtet ham ved at forsøge at afslutte fra dårlige vinkler i stedet for at lede efter en aflevering til Højlund.
Det fik også Arsenal-legenden Ian Wright til at kalde det respektløst, at Diogo Dalot for nylig sparkede selv mod Bournemouth, mens Højlund befandt sig i en god position i feltet.
Herunder kan du se oversigten over Højlund afslutninger og xG i alle Premier League-kampe denne sæson.
| Modstander | Afslutninger | xG |
| Arsenal | 1 | 0,15 |
| Brighton | 1 | 0,04 |
| Burnley | 2 | 0,18 |
| Crystal Palace | 3 | 0,65 |
| Brentford | 2 | 0,06 |
| Sheffield United | 2 | 0,59 |
| Manchester City | 0 | 0,00 |
| Fulham | 0 | 0,00 |
| Luton | 3 | 1,33 |
| Newcastle | 0 | 0,00 |
| Chelsea | 1 | 0,05 |
| Bournemouth | 1 | 0,07 |
Viaplay-eksperten Jan Mølby er for nylig også kommet med en dyster forudsigelse omkring Højlund. Den kan du læse mere om her.
Derudover har Erik ten Hag forklaret, hvorfor han satte Højlund af til weekendens kamp mod Bournemouth, hvor Anthony Martial spillede i stedet. Læs forklaringen her.