Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Holdkammerater: Derfor er United-stjerne speciel

12.11.2014 Kl. 15:11
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Efter en sløv start har den spanske shotstopper David De Gea etableret sig som en af ligaens mest markante keepere, og i indeværende sæson, har han præsteret stærkt, og på egen hånd sikret De Røde Djævle point i flere kampe.

Også holdkammeraterne er særdeles glade for deres sidste skanse, og har overfor klubbens officielle hjemmeside forklaret, hvad der gør den spanske landsholdskeeper så speciel.

Luke Shaw: David er en af de bedste keepere i verden for tiden. Du kan se på hans seneste præstationer, at han har hele pakken. Jeg tror ikke han har nogen svagheder fra hvad jeg har set indtil videre. Han er god på bolden, han kan finde en aflevering, og han er en fantstisk shotstopper – alt i hans spil er stærkt, forklarede landsholdsaspiranten.

Michael Carrick: Han er virkelig vokset som spiller. Da han først kom til klubben var det nemt at glemme hvor ung han var. At være førsteholdskeeper her i en ung alder klarede han virkelig flot, og selvom han havde et hårdt første år, på nogle måder, så hjalp det ham endnu mere, at gå igennem en svær periode. Han er vokset i statur, og du kan se at han er modnet på flere måder, og har udviklet sig til en af de bedste keepere i ligaen.  

James Wilson: Han stopper en masse mål. Især mod Everton reddede han os flere gange, og en af dem var på et frispark jeg gav væk. Jeg takkede ham bagefter, og hørte også, at Luke Shaw gjorde det samme, da han reddede et straffespark, begået af Shaw. Til træning kan du have et godt skud og tro, at du har lavet et mål, men så hiver han en god redning frem. Han er en fantastisk shotstopper, og når han redder dem må man bare tage hatten af for ham.

David De Gea, der også sidste sæson under David Moyes markerede sig som en af holdets bedste spillere, menes at have vundet kampen om pladsen i landsholdsburet, der ellers i mange år har tilhørt Real Madrid-keeperen, Iker Casillas.

Annonce