Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Holdkammerater accepterer Cech-skifte

20.06.2015 Kl. 06:44
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Petr Cech har gennem mange sæsoner været det klare førstevalg hos Chelsea, men i denne sæson har den tjekkiske landsholdsmålmand fået skarp konkurrence af belgiske Thibaut Courtois.

Den blegiske landsholdsmålmand blev hentet hjem fra lejeophold i Atletico Madrid inden sæsonstart og har været Jose Mourinhos foretrukne på målmandsposten i størstedelen af denne sæson. 

Petr Cech har accepteret rollen som andenmålmand i denne sæson, men det fortsætter ikke efter sommerferien. Tjekken er fast besluttet på at finde en ny klub, og interessen skulle være stor. Blandt de interesserede er ligarivalerne fra Arsenal, der leder efter et nyt førstevalg. 

Et eventuelt skifte til Emirates har tiltalt Petr Cech, da hans familie gerne vil blive i London, og fordi Arsenal spiller med i toppen af Premier League. Chelsea-manager Jose Mourinho er dog ikke meget for at sælge sit andetvalg til en konkurrent i toppen af rækken, men det kan blive nødvendigt. 

London Evening skriver lørdag, at flere af Petr Cechs holdkammerater i Chelsea har accepteret, at de fra næste sæson skal se deres nuværende holdkammerat hos ligarivalerne, da en aftale på £14m skulle være indgået mellem de to klubber. 

Annonce