Holdkammerat: Vi har hentet Benteke - Ikke Messi
Christian Benteke er efter blot ét år på Anfield færdig i Liverpool. Angriberen skev forleden under med Crystal Palace, hvor han skal spille de næste fire år. Holdkammeraten Damien Delaney hylder købet af Benteke, men minder om, at succes for angriberen kræver at holdkammeraterne kan servere bolden i de rette positioner på banen.
– Han (Benteke, red) bringer en masse presence. Han er en håndfuld for forsvarsspillerne og vi har også Connor Wickham. De to er et par meget stærke angribere, der fylder godt, siger Delaney og uddyber:
– Men vi har ikke skrevet under med Messi. Han er en god spiller, men han er ikke en spiller, der bare tager bolden og får ting til at ske. Vi skal give ham noget at arbejde med, noget ammunition. Han skal have bolde i boksen, lyder det fra Delaney.
Christian Benteke blev sidste sommer købt af Liverpool for £32.5m i Aston Villa. Nu får Liverpool det samme beløb igen af Crystal Palace – dog er de £7.5m fremtidig betaling.