Holdkammerat: Rashford kan blive verdens bedste
19-årige Marcus Rashford var manden, som scorede åbningsmålet, da Manchester United søndag slog Chelsea med 2-0. Den hurtige spidsangriber, der har lavet fem PL-mål i denne sæson, bliver ikke kun rost af medier og eksperter, men også af holdkammeraterne på Old Trafford.
Ifølge Man Uniteds italienske back, Matteo Darmian, så kan Rashford blive en af de bedste og 'mest betydningsfulde' spillere i verden.
– Jeg synes at Marcus Rashford er en meget stor spiller, siger Darmian til Sky Sports og uddyber:
– Han er stadigvæk meget, meget ung og han er allerede meget vigtig for os som hold. Med hans kvaliteter, så kan han blive en af de bedste spillere i hele verden. Han kan blive en af de vigtigste fodboldspillere i verden. Det tror jeg på.
– Han er god i alle aspekter af spillet. Han har et godt skud, han bevæger sig godt og han har masser af fart, lyder det blandt andet fra Darmian.
Se – eller gense Rashfords flotte mål mod Chelsea og de andre højdepunkter fra kampen her: