Holdkammerat om Son: Han kan ikke se op, fordi han græder så meget
Tottenham og Everton spillede uafgjort denne aften i en kamp, som endte 1-1. I slutningen af kampen blev Son Heung-Min udvist for en tackling, som ledte til en grim, grim skade til Andre Gomes.
Han brækkede nemlig benet, hvilket efterfølgende fik Son til at græde med det samme. Det afslører holdkammeraten Dele Alli nu, at sydkoreaneren fortsat gør, og at det ikke er muligt at trøste ham.
Det siger han til Eurosport.
– Son er knust og i tårer. Det var ikke hans skyld. Son er en af de venligste personer, som man kommer til at møde. Han kan ikke engang se op, fordi han græder så meget. Skaden påvirker sindet, men man bliver nødt til at forblive professionel, lyder det fra Alli.
Tottenham er i horribel form, og med dagens pointtab ligger klubben nummer 11 i Premier League, hvor det blot er blevet til én sejr i de seneste fem kampe.