Holdkammerat hylder Merino: Han bliver materiale for Real Madrid og Barcelona
Newcastle handlede i Dortmund i sommerens transfervindue, hvor man hentede Mikel Merino på en lejeaftale.
Efter en flot start på St. James' Park besluttede Newcastle sig for at gøre skiftet permanent.
I weekenden blev han den store helt med det afgørende mål mod Crystal Palace, og den 21-årige midtbanespiller høster store roser fra sin holdkammeret, Rob Elliot.
– Jeg kan sagtens forestille mig, at han bliver materiale for klubber som Barcelona og Real Madrid i fremtiden. Han er kun 21 år, og det er kun spørgsmål om tid, før topklubberne begynder at holde øje med ham, siger Rob Elliot ifølge Independent.
– Vi ser ham dog gerne blive her, da vi ikke ønsker at miste vores profiler. Han er en fantastisk signing af manageren og vores scouts. Forhåbentlig kan han indfri sit potentiale her i Newcastle, slutter Elliot.