Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Holdkammerat bakker op om Terry: Han er en legende

22.09.2015 Kl. 10:44
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

34-årige John Terry er blevet henvist til bænken af manager José Mourinho i de seneste to kampe, og blev tilmed udskiftet i 0-3-nederlaget til Manchester City i sidste måned.

Chelsea-kaptajnen er blevet fravalgt til fordel for Kurt Zouma og Gary Cahill i midterforsvaret, og det har fået medierne til at spekulere i, om indeværende sæson kan være den sidste af slagsen for den aldrende landsholdsprofil. 

Men både Zouma og Cahill er enige om, at Terry spiller en stor rolle for the Blues, selvom han ikke nødvendigvis er fast starter mere. 

– Om end John spiller eller ej, så er han en tilstedeværelse i vores trup, forklarer Cahill til London Evening Standard. 

– John er en legende og et forbillede for mig. Han er en rigtig god læremester, fordi han er en leder, lyder det fra Zouma. 

– Vi har gode forsvarsspillere, hvor jeg kan spille, John kan spille og det samme med Gary. Nu mangler vi bare at få genskabt den defensive organisation, som vi havde i sidste sæson. 

I kølvandet på rygterne omkring John Terrys Chelsea-exit, beretter Daily Mail i dag, at midtstopperen forventes at blive tilbudt en ny kontrakt i slutningen af sæsonen. 

 

Annonce