Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Holdkammerat afliver rygter: Liverpool-stjerne er glad for at være i klubben

Af Redaktionen
13.01.2021 Kl. 17:06
Fabinho bekræfter, at Mohamed Salah er glad for at være hos Liverpool, selvom medierne har bragt andre historier.

Flere historier om, at Mohamed Salah skulle være utilfreds hos Liverpool, har floreret i medierne.

Det har medført, at flere medier har bragt historier om, at kantspilleren skulle være på vej væk fra The Reds.

De rygter skydes nu til jorden af egypterens brasilianske holdkammerat, Fabinho.

Fabinho fortæller nemlig til ESPN Brasil, at Mohamed Salah er meget glad for at være i Liverpool.

– Store stjerner bliver altid involveret i rygter. Det er normalt, at gode spillere som ham rygtes til de allerstørste klubber, fortæller Fabinho.

Han ser Mohamed Salah næsten hver dag. Det er bestemt ikke en utilfreds spiller, der render rundt på træningsanlægget i Liverpool, ifølge brasilianeren.

– Jeg ser en glad Mohamed Salah. Han vil være den bedste og hjælpe holdet til succes. Intet er ændret. Han scorer stadig mål og er en fantastisk person i omklædningsrummet, lyder det fra Fabinho.

Dermed kan Liverpool-fansene ånde lettet op, da klubbens allerstørste stjerne er det stik modsatte af, hvad medierne skriver.

 

 

Annonce