Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Holdet.dk's PL-manager: 10 spillere, der er gode til prisen

Af Redaktionen
11.08.2016 Kl. 10:34
Har du sat dit hold til den kommende Premier League-sæson? Vi har fundet 10 spillere, der er gode til prisen i Holdet.dk's Premier League-manager spil!

På PLBOLD-redaktionen elsker vi managerspil. Selvfølgelig endnu mere, når det drejer sig om Premier League. Holdet.dk kører et liveopdateret managerspil, der er baseret på efterårets kampe i Premier League og mens vi har sat vores hold, så har vores journalister også kigget på 10 spillere, som vi synes er gode til prisen i spillet.

Luke Shaw – Forsvarsspiller – Manchester United
Generelt bør du kigge mod offensive backs, når du vælger forsvarsspillere i dit managerspil. Hvem ved, måske leverer de assists eller endda mål. I sidste sæson var Manchester United sammen med Tottenham det hold, der lukkede færrest mål ind, og det kommer formentlig heller ikke til at ændre sig under José Mourinho. Kan Luke Shaw få formkurven til at være opadgående er han et glimrende alternativ til dyrere offensive backs som Danny Rose og Hector Bellerin til henholdsvis 5.000.000 og 6.000.000. 
 
Pris: 3.000.000. 
 
Callum Wilson – Angriber – Bournemouth
Normalt når vi laver vores managerhold vælger vi spillere fra de store hold, der uge efter uge får sejre på kontoen, men i denne sæson synes vi godt, man kan gøre undtagelser. Der er penge at spare og point at hente. Blandt andet med Callum Wilson fra AFC Bournemouth. Den engelske angriber startede som lyn og torden i sidste sæsons Premier League, men pådrog sig så en seriøs knæskade, der holdt ham ude resten af sæsonen, men nu er han tilbage og han er en af Premier Leagues helt store jokere. Så er der lavvande i budgettet, så kan Callum være manden for dig.
 
Pris: 3.000.000.
 
Ben Foster – Målmand – West Bromwich Albion
Følger man bare en smule med i Premier League, så er det næppe den store hemmelighed, at Tony Pulis’ mandskaber sjældent spiller sprudlende offensiv fodbold. I stedet er fokus på defensiven og derfor bør du kigge nærmere på Ben Foster, hvis du vil have en solid målmand, der måske holder en del clean sheets. West Bromwich lukkede blot 48 mål ind i sidste sæson, færrest af alle fra 7. pladsen og nedefter. Stabilt!
 
Pris: 3.500.000. 
 
Romelu Lukaku – Angriber – Everton
Han behøver ikke den store introduktion. Belgieren Romelu Lukaku er i den billige ende af topangriberne sammenlignet med, at han i forrige sæson scorede 18 kasser. Det var blandt andet mere end Diego Costa og Olivier Giroud, der alle er dyrere end Lukaku. Endvidere har Everton fået en spændende og Premier League-erfaren manager i Ronald Koeman, som bebudder, at han kan få Lukaku til at blomstre under sine vinger. 
 
Pris: 6.500.000
 
Emre Can – Midtbanespiller – Liverpool: 
Tyskeren virker til at være en mand, der har en stor stjerne hos landsmanden Jürgen Klopp på Anfield. Han er dynamisk og god med bolden. En mulighed, hvis man har brug for en billig, men stabilt indbringende spiller til midtbanen. Måske får han et par kort, til gengæld, så har han et drive, der ofte bringer ham i skudpositioner. Dette kan derfor også være sæsonen, hvor vi ser Can bygge mål på sin imponerende udvikling.
 
Pris: 3.500.000
 
Jay Rodriguez – Angriber – Southampton: 
Han bombede kasser ind under den daværende Saints-manager Mauricio Pochettinos gennembrudssæson hos Southampton, men en seriøs knæskade holdt ham ude i store dele af sæsonen efter. I sidste sæson stjal Sadio Mané og Graziano Pellè det offensive rampelys på St. Mary’s og manglende indkøb tyder på, at den nye manager Claude Puel tror på Jay Rodriguez. Lidt som Callum Wilson. En joker.
 
Pris: 3.000.000
 
Max Gradel – Midtbanespiller – Bournemouth: 
DYRT indkøb fra sidste sommer, der var ude med en skade i store dele af sidste sæson. Han var spændende, meget spændende, hos franske Saint-Etienne før skiftet til det sydlige England og spiller under en dygtig manager i Eddie Howe. Desuden er han midtbanespiller hos Holdet.dk og derfor kan der være gode point at hente, hvis han får sat et par kasser ind.
 
Pris: 3.000.000
 
Eden Hazard – Midtbanespiller – Chelsea: 
Han havde en mildest talt miserabel sæson i 2015/16 og kunne ikke leve op til de knaldhøje forventninger efter glimrende form i mesterskabssæsonen. Mod slutningen af sæsonen blev det dog langt bedre og Hazard imponerede under EM for Belgien. Antonio Conte er en spændende manager, der formentlig vil bygge holdet rundt om Hazard. Belgieren har også i træningskampene vist, at han er på vej frem og tror på en stor sæson. Der er en håndfuld spillere, der er dyrere end ham i spillet, men potentielt bliver kantspilleren den helt store pointsluger i den kommende sæson.
 
Pris: 7.500.000
 
Andy Carroll – Angriber – West Ham: 
I skrivende stund er der kun 4,6 % af spillerne, der har valgt den tårnhøje West Ham-angriber. Han ligner et førstevalg fremme for West Ham og har sprudlet i træningskampene, hvor han har hamret en del kasser ind. Det store hvis er, om han kan holde skaderne på afstand, så omend der er en stor pointsluger til en god pris gemt her, så skal man holde sig for øje, at han kan blive nødvendig at skifte ud i løbet af sæsonen.
 
Pris: 5.000.000
 
Marko Grujic – Midtbanespiller – Liverpool
En JOKER med stort J. Unge Marko Grujic blev hentet til Liverpool FC i januar måned, men er først ankommet denne sommer, efter at være blevet genudlejet til Røde Stjerne i den forgangne sæson. Liverpool er pavestolte over at have sikret sig spilleren foran mange storklubber og selvom han ikke ligner en fast starter, så kan han meget vel blive indhopper hos Liverpool. Han har spillet fremragende i træningskampene og hvis man ikke har flere penge tilbage og skal spendere 2,5 millioner, så kan pengene været givet fantastisk godt ud på 19-årige Grujic, der har lavet en del mål for Liverpool i pre-season.
 
Pris: 2.500.000
 
 
Premiererunden i Premier League..
 
 
Annonce