AFC BournemouthArsenal FCAston Villa FCBrighton & Hove AlbionBurnleyChelsea FCCrystal PalaceEverton FCLeicester CityLiverpool FCManchester City FCManchester United FCNewcastle UnitedNorwich CitySheffield UnitedSouthamptonTottenham HotspurWatford FCWest Ham UnitedWolverhampton Wanderers FC
10:07:2019 13:45
Hold din k*ft: 5 spillere, der så dumme ud efter deres transferudtalelser

FourFourTwo er kommet med fem eksempler på spillere, der har udtalt sig i forbindelse med deres fremtid og senere hen har set dumme ud.


Transfervinduet er den tid, hvor alt kan ske.

Der kommer udtalelser fra spillere, som senere hen klinger hult, når de et senere tidspunkt kommer til at gøre det modsatte.

I den anledning har FourFourTwo været i arkivet og fundet udtalelser fra spillere omkring deres fremtid. Senere har de så fuldstændig glemt deres udtalelser og efterfølgende valgt at forlade deres respektive klubber - nogle gange til rivalerne.

Gaël Clichy

Da spillere som Yaya Toure og Emmanuel Adebayor skiftede til Manchester City i 2009 kom Gaël Clichy med følgende udtalelse:

- Jeg mener bundærligt, at hvis man er en spiller, som kun tænker på penge, så ender man i Manchester City. Man skal tænke på, om man vil spille for en stor klub og have et godt image eller spiller for en god klub og tjene gode penge. 

To år senere skiftede han til Manchester City og vandt to Premier League-titler i sine seks år i klubben.

Alan Smith

Han var en af de bedste spillere i Leeds og fortalte, at han aldrig nogensinde spille for rivalerne fra Manchester United. I 2004 skiftede han så til De Røde Djævle.

Til hans forsvar viste det sig, at Leeds var ved at gå konkurs, og Manchester United var den eneste klub, der ville betale med det samme. 

- Jeg var ung, naiv og troede aldrig, at Manchester United ville have mig eller Leeds ville sælge mig. Nu ser jeg selvfølgelig lidt dum ud, men den bedste manager ville have mig. Hvordan kunne jeg afvise det?

Leeds skyldte også Alan Smith penge, men dem droppede han at få, fordi han ikke ville have, at klubben gik konkurs.

Samir Nasri

I 2011 udtalte Samir Nasri følgende:

- En af grundene til, at jeg skiftede til Arsenal, var for at vinde titler, og jeg forlader ikke klubben, før jeg vinder et trofæ.

Arsenal endte med at kollapse i 2011, hvor de blev slået ud af FA Cuppen og Champions League. Derudover tabte de til Birmingham i League Cup-finalen. I sommeren 2011 skiftede han til Manchester City for £25 millioner.

Sol Campbell

I 2001 udløb Sol Campbells kontrakt med Tottenham og blev rygtet til adskillige klubber, heriblandt Arsenal. I et interview efter en kamp blev han spurgt ind til sin fremtid, hvor han svarer: "I'm staying", hvilket skabte stor begejstring.

- Jeg tror, det ville gøre alle Tottenham-fans sure, hvir jeg tog til Arsenal. Det gør jeg ikke.

Den efterfølgende sommer skiftede han til Arsenal på en fri transfer.

Fabian Delph

Fabian Delph var et af de få lyspunkter i Aston Villa i 2014/15-sæsonen. Et sommerskifte i 2015 til Manchester City var tæt på at være helt på plads, indtil Delph udtalte en meddelelse omkring sin fremtid:

- Jeg er opmærksom på, at der har været mange rygter om min fremtid, og jeg vil gøre det klart. Jeg skifter till. Jeg bliver i denne klub, og jeg kan ikke vente til den nye sæson og være anfører for denne fantastiske klub, lød det i en pressemeddelsele på Aston Villas hjemmeside.

Seks dage senere var der en ny kovending i sagen, og Delph skiftede til Manchester City. 


SENESTE NYT

OP | NED

SENESTE NYT

OP | NED