Hold dig for ørerne: Tidl. United-spiller springer ud som rapper
Hollandske Memphis Depay har i den grad fået gang i karrieren som fodboldspiller igen, efter han forlod Manchester United til fordel for Lyon.
Forhåbentligt betyder det også, at han holder sig fra at gøre karriere som rapper – for din, min og alle andre personer med intakt hørelses skyld.
I anledning af at have rundet milepælen 5 millioner følgere på Instagram har angriberen kreeret en rap, som nok har fået Tupac til at vende sig i graven.
I bet this freestyle’s going viral!
Thank you to my supporters for helping me hit 5 million followers on Instagram! pic.twitter.com/ziEubPNXAU
— Memphis (@Memphis) November 25, 2018
Det kan dog meget vel være, at vi kommer til at høre meget mere til Depay – eller Lil D-Pay, som vi måske kan kalde ham fremover – for hollænderen har så mange mål i støvlerne i øjeblikket, at han er blevet rygtet tilbage til Premier League og Manchester United.
José Mourinho har tidligere bekræftet, at klubben har en tilbagekøbsklausul på hollænderen, og Depay er og bliver fortsat fan af Manchester United.